Erfarne avlere gik sammen om fælles drift

Danske Minkavlere drift

Bjarne Ravn og Eskild Dam har halveret besætningen og er flyttet sammen på én gård, imens de venter på bedre tider i branchen. Samarbejdet har givet dem større robusthed, flere handlemuligheder og frihed til at nyde livet i en tid, som er præget af spekulationer om branchens fremtid.

Bjarne Ravn og Eskild Dam har halveret besætningen og er flyttet sammen på én gård, imens de venter på bedre tider i branchen. Samarbejdet har givet dem større robusthed, flere handlemuligheder og frihed til at nyde livet i en tid, som er præget af spekulationer om branchens fremtid.

Sidste sommer gik de garvede minkavlere Bjarne Ravn og Eskild Dam rundt og tumlede med de samme tunge tanker. Efter flere år med faldende priser og mindre efterspørgsel på skind stod det klart for dem begge, at de var nødt til at skære ned på antallet af dyr for at klare sig igennem krisen.

"Det var et skrækscenarie for os begge at gå ned i antal. Vi havde 3.000 hunner og en fuldtidsansat hjælper hver. Når du kommer ned under det antal avlsdyr, er det ikke længere rationelt at være to mand på gården. Vi ville være nødt til at afskedige vores ansatte og passe gården selv det meste af tiden. Som minkavler kan du især i de travle perioder være utroligt bundet og isoleret. Når andre folk sidder i haven og griller, går du alene rundt og fodrer hvalpe inde bag porten, hvor der står adgang forbudt. Det er en del af pakken, men engang imellem er det rart at kunne tage en friaften. Det ville jeg ikke kunne, hvis jeg halverede besætningen og afskedigede min faste medarbejder. Jeg ville miste livskvalitet, og det var jeg ikke klar til, siger Eskild Dam.

Selvom han kan se tilbage på 40 år i branchen og nu nærmer sig pensionsalderen, var han heller ikke klar til at pelse ned og gå på tidlig pension. 

"Jeg har prøvet at tage et sabbatår efter et plasmacytose udbrud. På det tidspunkt fandt jeg ud af, at jeg slet ikke var færdig med at avle mink", siger Eskild Dam, som derfor var åben for forslag, da telefonen ringede en dag i sensommeren 2018.

"Hvad siger du til, at jeg sætter mine hunner ud til dig, eller at du flytter dine ind hos mig efter pelsningssæsonen"? spurgte Bjarne Ravn, som i mange år har sparret med Eskild Dam omkring avlsarbejdet og driften på deres to ensartede gårde på Holstebro-egnen.

Det forslag skulle Eskild Dam ikke tænke længe over.

"Vi har sammenlagt været i branchen i 74 år. Det meste af vores netværk både arbejdsmæssigt og privat har noget med mink at gøre. Hvis vi vælger at lukke ned, ryger hele det netværk også. Det gælder for mange avlere, tror jeg. At pelse ud er ikke en nem beslutning, og når du først har lukket gården helt ned, er det svært at komme op igen", siger Bjarne Ravn.

De to avlere blev enige om at gå videre med planerne om at flytte sammen. Efter tre måneders forarbejde trillede vognene med Bjarne Ravns 1.500 avlshunner ind på Eskilds gård.

Forberedt på lidt af hvert

Eskild Dams gård lidt uden for Holstebro viste sig at være den mest hensigtsmæssige, fordi den har flere bur-rum end Bjarne Ravns gård, og den er indrettet sådan, at det er forholdsvist nemt at lave klar og tydelig opdeling af dyrene. Bortset fra at de to avlere har brugt hinandens dyr i parringsperioden for at tilføre frisk blod til besætningerne, har de fastholdt opdelingen af de to hold avlsdyr.

"Når vi begynder at tro på markedet igen, kan vi flytte hver til sit og komme op på 3.000 tæver igen i løbet af et år. Vi har endda også frosset skind ned, som vi kan skyde ind på markedet for at dække nogle af udgifterne, når og hvis vi igen udvider produktionen", siger Bjarne Ravn.

De to avlere har sammenlagt 74 års erfaring i pelsbranchen, og de kender markedets uforudsigelige natur, som de med den nye driftsform forsøger at imødekomme på en ny måde.

"Vi har bygget en fleksibilitet ind i det her system, som er hele motivationen bag sammenlægningen. Vi kan vælge at fortsætte den fælles drift og at sætte dyr over på min farm for at øge antallet af dyr gradvist. Vi kan også gå hvert til sit og køre produktionen op på 3.000 dyr igen, uden at vi skal starte fra nul med helt nye avlsdyr. Vi kan også vælge at drosle endnu længere ned. Der er mange strenge at spille på, og det giver os en større robusthed i forhold til den uforudsigelige fremtid, som vi går i møde", siger Bjarne Ravn.

Som priserne er i øjeblikket, tjener de ingenting på produktionen. De kan lige dække de faste udgifter ind. Lønnen kommer fra de penge, de satte til side i de gode år.

"Vi håber for alt i verden, at priserne stiger i 2020, men der er jo ingen, der kender fremtiden. Med den her løsning kan det gå lidt skævt, men stadig gå. Hvis prisstigningerne skulle lade vente på sig, kan vi klare os igennem i længere tid, end vi kunne have gjort hver for sig", siger Eskild Dam.

Begge avlere er fortrøstningsfulde, for de ved, at store op- og nedture er en del af pelsbranchens DNA.

"Hvis man er tryghedsnarkoman, har man ramt den forkerte branche. Vi har begge været med under en krise i 1990’erne, som var lige så hård og måske endda hårdere end den, vi er i nu. Da den var slut, var antallet af danske avlere halveret. Ingen havde forestillet sig, at vi i 2010 kom ind i den største højkonjunktur i erhvervet nogensinde", siger Eskild Dam.           

De to avlere har en aftale om, at de sætter sig ned efter september-auktionen i år og aftaler, hvad der skal ske fremover på grundlag af auktionsresultatet.

"Vi vil have nogle facts på bordet først, og så sætter vi kursen derefter", siger Bjarne Ravn.

Opdelt fællesskab

Udgifterne til driften bliver delt ligeligt imellem de to avlere. De får hver deres faktura på halvdelen af foderregningen fra fodercentralen, lønudgifterne deler de ligeligt imellem sig, og imens Eskild Dam lægger lokaler til, er det Bjarne Ravns maskiner, der bliver brugt på gården.

"Det er ret simpelt at drive en fælles gård på den her måde, hvor vi stadig har hvert vores cvr. nummer og blot skal dele udgifterne imellem os. Før vi afregner moms, sætter vi os over for hinanden og gennemgår vores fakturaer. Vi har fuld indsigt i hinandens regnskaber og er begge klar til at gå lidt på kompromis engang imellem. Når vi køber mindre ting til bedriften, skiftes vi fx ofte til at betale regningen. Hvis man hænger sig i småting, er det dømt til at give problemer, så det gør vi ikke", siger Bjarne Ravn.

 

Løsningerne kommer hen ad vejen

Hvalperesultatet er stort set det samme i de to besætninger efter sammenlægningen. Det betyder, at Bjarne Ravn har lidt flere hvalpe end Eskild Dam.

"Når vi kommer lidt længere frem, laver vi også et regnestykke på det. Det kan godt være, at jeg kun skal tage 48 procent af foderregningen det næste stykke tid. Det er så stor en opgave at flytte to bedrifter sammen, at man umuligt kan tage højde for hver eneste detalje i projektet fra starten af. Noget af det må komme hen ad vejen, men vi brugte lang tid på at få de basale ting på plads. Selvom vores bedrifter ligner hinanden, havde vi vidt forskellige rutiner, så vi blev enige om, at den med den bedste og mest rationelle løsning skulle have ret", siger Eskild Dam.

Det har blandt andet betydet, at de nu begge er forsikret igennem Bjarne Ravns forsikringsselskab, som viste sig at være noget billigere end Eskild Dams. Samarbejdet har allerede givet dem en del aha oplevelser og ført til mange spændende diskussioner. 

"Vi har forskellige rutiner, så vi har mange meningsudvekslinger omkring måden, man gør tingene på. Det kunne måske godt give anledning til konflikter, men vi har kendt hinanden i mange år, sparret meget med hinanden og sorteret dyr hos hinanden, så vi havde fra starten en god ide om, hvad vi hver især stod for, og det har været en stor fordel", siger Bjarne Ravn.

Besparelser og større frihed

Avlerne sparer penge på forsikringen, dyrlægen og en række andre ting, men den største besparelse er helt sikkert på lønnen. To medhjælpere, er nu blevet til én medhjælper.

"Vi har beholdt Eskilds medhjælper og afskediget min. Det var selvfølgelig ikke sjovt, men alternativet var, at de begge havde mistet deres job", siger Bjarne Ravn.

Imens der tidligere var en avler og en medhjælper til at passe 3.000 dyr, er der nu to avlere og en medhjælper.

"Det betyder, at vi har mere elastik end tidligere. Hvis en af os skal ud, kan vi tage over for hinanden. Vi passer alle dyrene, som om det var vores egne, og er lige meget inde over alle forhold på gården, så det er blevet lettere at være væk fra gården et par dage, end det var tidligere. Den fælles drift gør, at vi sparer på nogle ting, men friheden betyder faktisk mindst lige så meget", siger Eskild Dam.

Der er både et økonomisk, praktisk og socialt aspekt i den fælles drift. De to avlere mener selv, at de har fundet den bedste opskrift på at klare sig igennem en hård tid uden at gå ned med flaget, og de deler gerne ud af deres erfaringer til avlere, som går med de samme tanker.

"Hvis vi var gået ned på 1.500 avlsdyr uden at flytte sammen, kunne vi nemt være havnet i en situation, hvor vi var bundet til gården og gik alene med dyrene og alle vores tanker om, hvad fremtiden mon vil bringe. Jeg tror på, at vi mere end nogensinde har brug for at snakke med hinanden for at finde de rigtige løsninger og for at hanke op i hinanden på en dårlig dag", siger Bjarne Ravn.

 

Forfatter: Journalist Bettina Sønderskov

Historien har været bragt i Dansk Pelsdyravl juni 2019