Galleri: Pels på catwalken verden over

Pels har igen i 2018 været at spotte på de mange catwalks verden over, på trods af at kollektionerne har været for forår/sommer 2019. Paris, London, Milano og New York er de storbyer, hvor pels er blevet set på modeller fra flere af de store modehuse.

I løbet af hele 2018 har der været rigtig mange modeshows under modeuger verden over, og på mange af de shows har pels været repræsenteret. De forskellige modeshows har fundet sted i Paris, New York, Milano og London. Kollektionerne har været til forår/sommer 2019 og er derfor ikke en naturlig sæson at præsentere pels på. Alligevel har pels fundet vej til catwalken, hvor store modehuse som Fendi, Celine og Saint Laurent har brugt det i deres kollektioner.

Livsstilsmagasinet AEWorld skrev efterfølgende om Fendis show I Milano: ” Karl Lagerfeld og Silvia Fendi skal ikke bekymre sig om at forblive relevante. De er allerede langt foran andre mærker med deres forstand på, hvordan kvinder har lyst til at klæde sig. SS19-kollektionen er frisk, anvendelig og enormt fristende.”

Efter showet udtalte kreativ direktør i Fendi Karl Lagerfeld til italienske Vogue: "Jeg bruger pels, fordi andre mærker er i gang med at gå væk fra det, og i stedet bevæger de sig over mod det forurenende fake fur".