Minken kræver lys og luft, og derfor bor dyrene i luftige bure i åbne haller.
I buret har de en redekasse med halm, de har en hylde og legetøj, og de har en drikkeventil, hvor der altid er frisk vand. Når hvalpene fødes i maj, bliver de hos moderen, indtil de er ca. 8 uger gamle. Den første måned dier de hos moderen. Derefter lærer de at spise foderet, der ligger på låget af redekassen. De lærer også selv at drikke vand fra drikkeventilen bagest i buret. Efter 8 uger har de ikke længere brug for at die. De har lært at klare sig selv og får de deres eget bur – to og to. En han og en hun.
Kigger til dyrene dagligt
Minkene fodres 1-2 gange om dagen, og det betyder, at avleren kigger til dyrene dagligt. Dermed sikrer han, at dyrene trives og har det godt. Hvis der er dyr, der er syge eller har sår, tager han straks hånd om det. Afhængigt af sygdommen kan minken enten blive i buret eller flyttes til en sygeafdeling et andet sted på gården, mens den er i behandling.
På en gennemsnitlig minkgård i Danmark var der ca. 2.500 avlshunner. De føder i gennemsnit 5,5 hvalpe én gang om året. Det vil sige, at der er lige knap 14.000 mink på en gård fra maj, når hvalpene fødes, til november, hvor minkene aflives og pelses.
På nogle af de mindre gårde kan minkavleren og evt. hans familie klare det daglige arbejde selv, mens der på de store gårde er flere ansatte. Især når der skal pelses, er der behov for ekstra hænder.
Avl og genetik
Pelsmoden skifter henover årene, og minkavlerne har mulighed for at ændre sin bestand af mink i samme retning. Det gør han ved at avlere videre på de ønskede egenskaber, og det giver udslag allerede året efter i den nye generation af mink. Tidligere var de langhårede pelstyper moderne, men nu foretrækker kunderne de mere korthårede typer.
Ud over hårlængde kan avleren også over en årrække ændre farverne på dyrene, fordi dyrenes farve afhænger af forældrenes genetiske egenskaber. Derfor er det muligt at avle sig frem til dyr, der er hvide, grå, plettede, sorte og mange farver derimellem. Det giver et væld af muligheder, og de danske avlere er dygtige til dette avlsarbejde – hvilket også kan afspejle sig i prisen på den enkelte skindtype alt efter efterspørgslen på markedet.
På samme måde er det muligt at avle sig frem til dyr med et godt og roligt temperament, som både er godt for minkens trivsel og avlerens arbejde med minken. Et godt temperament er nemlig også genetisk bestemt.