Pelsens lange levetid

Kopenhagen Fur har sammen med Designskolen Kolding afdækket pelsens bæredygtige styrker.

Forskerne fra Designskolen Kolding konkluderer bl.a., at pelsbranchen skal være bedre til at bruge og fremhæve affektionsværdien ved pels og lysten til at passe på pelsen i lang tid, fordi en lang levetid øger bæredygtigheden. Pels er en investering, der kan holde i mange år. Den er et alternativ til den flygtige mode, der konstant skifter. Et almindeligt stykke tøj får kun lov til at hænge i garderoben i gennemsnitligt 2,5 år. Levetiden for en pels ligger på ca. 30 år.

Bæredygtigt design
Baseret på forskningsprojektet har Designskolen Kolding og Kopenhagen Fur udviklet en række designmetoder, der skal inspirere designere og pelsproducenter til at arbejde med bæredygtighed i deres design. Metoderne giver konkrete værktøjer til at tænke bæredygtighed ind i designprocessen, f.eks. hvordan man kan bruge pelsrester i sit design.

Danske Minkavlere Reimagine