Cirkulær bioøkonomi - alt bruges

Kopenhagen Fur danske minkavlere cirkulær økonomi
Minkproduktion er cirkulær bio-økonomi. Alt fra minken bliver brugt, og den indgår i et større cirkulært system.

Pelsproduktionens bæredygtige styrker er blandt andre:

- Foder til dyrene produceres bl.a. af restprodukter fra human fødevareproduktion.

- Hele dyret bruges: kroppen til kød- og benmel, gødning og som materialer i byggebranchen, fedtet bruges til biodiesel, og skindet bruges til pels.

- Pels har en lang levetid - op til 40 år. Det giver mindre ressourceforbrug i forhold til andre former for beklædning.

- Pels kan genbruges og sys om, og det øger pelsens levetid.

- Pels er biologisk nedbrydeligt, så når pelsen er slidt op, indgår den i det økologiske kredsløb.

PELSENS BÆREDYGTIGE STYRKER

Minkavl og anden pelsproduktion er i sin natur bæredygtigt, fordi pels er et naturmateriale, som er fornybar, og som ved bortskaffelse indgår i naturens kredsløb. Danske Minkavlere og deres auktionshus, Kopenhagen Fur, arbejder sammen med den internationale pelsbranche på at øge bæredygtigheden gennem målrettede og dokumenterede initiativer.

Bæredygtigheden begynder med fiskeaffald

I Danmark opstår minkbranchen i 1930’erne. Afskær fra fiskeribranchen gav grundlag for at begynde minkproduktion, så allerede i sin fødsel er den danske minkproduktion baseret på cirkulær bioøkonomi. 

Bæredygtgihed bliver vigtigere

Knaphed af ressourcer og stigende befolkningstal betyder, at samfundsøkonomien skal bevæge sig i en stadig mere cirkulær retning, hvor ressourcer bruges og genbruges, og her de danske minkavleres produktion et eksempel på en branche og slutprodukt, der er født cirkulær.